Videnskab kan bidrage med forskellige former for indsigt i tennisspillet. Om kostens betydning, om træning af energisystemer og bevægeapparat og om de fysiske love for bevægelser. Sidstnævnte har betydning for tennisspillets slagteknik og er fælles for os alle.

Tennisteknik og spillemæssig udvikling

Viden om tennisslagenes teknik kan give særlige muligheder for at bidrage til tennisspilleres udvikling. Blot må man være opmærksom på, at slagteknik indgår i en større sammenhæng. I gymnastik er det af æstetiske årsager oplagt at analysere teknik. I atletik er det oplagt af funktionelle årsager, men tennis er et spil, hvor modstanderen bestemmer den tid, der er til rådighed for slagene. Selv om slagene forsøges udført ens, vil der altid være variationer, og jo sværere spilsituation jo enklere må tennisslaget være for at holde bolden i spil. Hvor opfattelsen af en spilsituation fordrer en taktisk forståelse, kræver taktikkens gennemførelse en psykisk indsats, mens udholdenheden begrænses af den fysiske formåen. Så teknikanalyse kan ikke stå alene, hvis man vil forbedre sin tennis.

Den højeste sum af teknisk, taktisk, psykisk og fysisk kunnen finder man hos de bedste spillere, men på alle niveauer kan man kompensere en svaghed med en styrke. En spil­ler, der ikke kan forudse retningen af et slag, kan kompensere ved at bevæge sig hurtigt, mens en langsom spiller kan kompensere ved at forudse spillets udvikling. Og hvis en spiller ikke evner at give bolden høj hastighed med en kompliceret slagbevægelse, kan han øge selve spillets tempo ved at tage bolden tidligt i opspringet med en enklere slagbevægelse.

Ovenstående søjlediagram illustrerer teoretisk 5 forskellige tennisspilleres sum af de forskellige områder. Jo højere søjle jo dygtigere spiller. Den midterste spiller (C) har de bedste resultater. Han er ikke teknisk så god som de andre, men han er stærkere taktisk og fysisk. D og E er ”lige dygtige” men D har sin styrke i det tekniske og E sin styrke i det psykiske.

For langt de fleste tennisspillere fra begyndere til elitespillere kan teknisk udvikling give større spilleglæde og forbedre præsta­tioner. I praksis ses da også, at arbejdet med slagteknik er den overvejende del af enhver træners arbejde – ”se på bolden”, ”gå ned i benene”, ”træk ketsjeren tilbage” osv. osv.

Videnskabens bidrag til forståelse af slagteknik

Den relevante viden, som videnskaben kan bidrage med, handler primært om slagbevægelsen og kontakten med bolden. Man ved, at ketsjerens hastighed ved boldkontakt er resultatet af en acce­leration, hvor ketsjeren begynder med hastigheden nul og “kastes” mod bolden.

Kastet, som illustreret ved dette spydkast, er således en grundlæggende bevægelse for mange idrætsgrene, men “tenniskastet” er et kontrolleret ”kast”, hvor man kan skelne mellem grundslagenes “sidehåndskast” og “overhånds­kastet” i serv og smash. I tennis har man så også flugtninger, der betragtes som ”førte” bevægelser.

”Tenniskastet”

En amerikansk forsker, Stanley Plagenhoef, definerede i 1971 kastebevægelsen som “den rigtigt timede koordination af accelerationer og decelerationer af alle kropsdele i den handlingsrækkefølge fra venstre fod til højre hånd, der skaber størst mulig absolut hastighed af den højre hånd”.

Derfor starter alle tennisslag med et afsæt fra jorden fulgt af en række bevægelser, hvor muskelkraften over et led lægges sammen med muskelkraften over næste led, så ketsjeren opnår størst mulig hastighed. Dette kaldes ”den kinetiske kæde”, og for at denne skal være effektiv, må accelerationerne være “timede”, dvs. de skal ske på bestemte tidspunkter i forhold til hinanden. Men lige så vigtigt er, som man kan se af den næste figur, at den forrige kropsdel skal decelerere (bremse) samtidig med næste kropsdels acceleration. Hvis hvert enkelt led skal kunne give sit maximale bidrag, skal de foregående led være stabiliserede.

Dette betyder ikke, at alle tennisslag skal se ens ud for at være effektive. En tennisketsjer kan følge forskellige kurver med samme sluthastighed, og udførelsen af hver enkelt delbevægelse afhænger af startposition og individuelle for­skelle i muskelstyrke og smidighed.

Kontrol i tennisslaget

For dygtige spillere er der ikke blot tale om udvikling af ketsjerhastighed men om udvikling af “maksimal kontrolleret hastighed”, som Plagenhoef kaldte det for mange år siden. Ketsjerens hastighed er jo ligegyldig, hvis den ikke rammer bolden og boldens hastighed er også ligegyldig, hvis den lander uden for banen! Denne balance mellem hastighed og kontrol kan nærmes fra to forskellige sider. Vælger man først kontrol og derefter udvikler hastighed har man et spil at arbejde med, men vælges den omvendte model, er vi ovre i sammenhængen mellem teknik og psykologi. Man kan vælge så svære slag, at chancen for succes er minimal!

Under forløbet af den kinetiske kæde er der i kæden muligheder for kontrol af slaget, ligesom der også ”uden for” rækkefølgen af bevægelser er mulighed for kontrol. Bevægelserne ”uden for” den kinetiske kæde kan dog også forstyrre dennes koordination. Der kan være tale om hovedets bevægelse i forhold til kroppen eller bevægelse af den frie arm eller det ”frie” ben.

Problemet med afvikling af slagets kinetiske kæde er, at modstanderen kontrollerer den tid, man har til rådighed. Men hvis man kan vurdere og placere sig hurtigt i forhold til boldens flugt, kan man selv sørge for at have nogenlunde den samme tid til rådighed. Men gennemfører man kæden for langsomt, rammes bolden for sent og kommer man for hurtigt igennem, rammes den for tidligt. Derudover er kraftpåvirkningen af bolden som nævnt afhængig af, om accelerationerne i den kinetiske kæde sker på de rigtige tidspunkter i forhold til hinanden – og ligeså decelerationerne. Med samme begrundelse skal ketsjeren decelereres og stabiliseres inden og under boldkontakt, hvilket er veldokumenteret i mange undersøgelser som anskueliggjort på næste kurve. At bolden ikke rammes under ketsjerens tophastighed, overrasker mange spillere og trænere. Når ketsjerens hastighed påvirker bolden med en kraft, påvirker bolden imidlertid ketsjeren med en lige så stor og modsat rettet kraft. Derfor ofres lidt hastighed for at stabilisere ketsjer + krop til mødet med bolden.

På tennisbanen er disse forhold ikke så vanskelige at se og mærke, når man først har opdaget, hvad man skal fokusere på. For at omsætte teorien om den kinetiske kæde til praktiske eksempler har jeg valgt at gennemgå det i teorien om de forskellige slag.