Tenniskurser

1. Kontrol af grundslag

Man springer ikke højdespring på en skumgummimadras, der giver efter! Man kan heller ikke overføre kraft i et boksehug uden at spænde i hele kroppen. Kroppen forbereder sig til et sammenstød og ofrer lidt hastighed af knytnæven. Grundslag starter med et afsæt fra jorden og breder sig opefter led for led, indtil strengene overfører kraft, retning og skru til bolden. Når kraft overføres via et led, er der en bestemt sammenhæng. Hvis en kropsdel skal kunne accelerere, skal den foregående kropsdel således bremses og stabiliseres (figur 1 – med tid ud af x-aksen). Ligeledes rammes også en tennisbold med stabiliseret ketsjer (figur 2 – med tid ud af x-aksen).  Dette kan både SES af træner og MÆRKES af elev!

For at opnå kontrol i den omtalte slagkæde har man ”redskaber” som hovedet, den frie arm, det frie ben samt afslutningen af et slag:

1. Hvis man efter boldkontakt stopper og bevidst/kunstigt fastholder afslutningen af et grundslag med løftet overarm, opnår man at bruge skulderen som det stærkeste led i slaget og at stabilisere under boldkontakt (det i figur 2 viste forhold.) Dette gælder både i flad og topspundet forhånd (med forskellige afslutninger), ethånds-baghånd og underskruet baghånd samt i tohånds-baghånd.  
   
2. Hvis man i en forhånd bruger venstre arm i en modbevægelse ind imod kroppen under boldkontakt, opnår man, at kroppen bedre fastholdes frontalt som fundament for armens fremad/opad-bevægelse.
3. Hvis man i en forhånd med åben benstilling holder vægten på højre ben (mens man drejer frem på forfoden) og svinger/løfter venstre ben fremad, holder man balancen og fastholder hofteaksen som fundament for overkroppens rotation fremad.
4. .Hvis man i en ethånds baghånd holder vægten på højre ben og fastholder venstre ben bagved indtil efter boldkontakten, fastholder man hofteaksen som fundament for overkroppens rotation fremad.
5. Ethånds baghånd slås altid fra en lukket benstilling, men hvis man er fanget i en åben benstilling, kan man holde vægten på venstre ben og svinge højre ben ind foran afsætsbenet i retning mod sidehegnet for at holde balancen og fastholde hofteaksen som fundament for resten af slaget.
6. Hvis man så samtidig i et hånds baghånd synkront med slagarmens fremadbevægelse svinger venstre arm bagud, kan overkroppen fastholdes som afsæt for ketsjerarmen med maven vendt mod sidehegnet og siden af kroppen vendt mod nettet.
7. Hvis man fastholder hovedet sidelæns mod nettet under boldkontakt i alle grundslag (som man også praktiserer i golf), undlader man at aktivere nogle reflekser, der får kroppen til at dreje videre fremad i stedet for at bremse op som fundament for armens acceleration.

2. Tohånds-baghånd!

Hvor en tohånds baghånd tidligere var relativ sjælden brugt, er den de sidste mange år blevet den foretrukne baghånd. Sandsynligvis skyldes det, at spillere starter med tennis i så tidlig en alder, at de ikke kan mobilisere kraft i en ethånds baghånd. Da højre side af kroppen styres af hjernens venstre side og venstre side af kroppen styres af hjernens højre side, kan skiftet mellem forhånd og baghånd være svært at koordinere. I hvert fald er en typisk svaghed manglende brug af venstre arm.  

1. Hvis man stopper og kunstigt fastholder afslutningen af en tohånds baghånd med løftet og strakt venstre arm, opnår man det i figur 2 viste forhold.
2. Hvis man så i den stilling som øvelse slipper med højre hånd, bevidstgøres brugen af venstre arm i slaget. Det er vigtigt at holde den frie højre hånd lige ved siden af grebet for at undgå en videre fremaddrejning af den frontale overkrop.

For at illustrere øvelsen har jeg sammensat en video af nogle mine elever Elinor, Leila og Maria fra Lyngby Tennis Klub.  

3. Serveøvelser!

Serven er det mest komplicerede slag. I gamle dage snakkede man om ”wrist snap”, som ingen kunne forklare nærmere. I dag er den underarmsbevægelse, der hedder pronation, blevet det store buzz ord. Men ingen kraftig pronation uden en efterfølgende indadrotation af overarmen i skulderleddet. I denne sammenhæng ses bort fra mindre håndledsbevægelser. Baggrunden for mine øvelser kan ses i de følgende billedserier, der er ”hacket” fra film af topspillere.

I de første 2 serier af en 1. serv ser man i billede 1 en strakt arm, der er klar til en drejning af underarmen. Bevægelsen af ketsjerhovedet frem til billede 2 er primært skabt en pronation, der afslutter i billede 3, men er nødt til at fortsætte i en indadrotation i skulderleddet, som meget tydeligt ses i billede 4. I den første serie har Sock øjensynlig bevæget overarmen fremad mellem billede 2 og 4, men ketsjeren slutter alligevel med at pege ned i jorden med næsten vandret overarm. I den anden serie har Chung lavet en fantastisk sidebøjning, så overarmen bliver hængende oppe i skulderakseniveau med ketsjeren pegende ned i jorden og strengefladen vendt direkte bagud, men han har stort set ikke bevæget overarmen fremad!

I den 3. serie, som er en 2. serv, har Raonic mellem billede 1 og 3 både brugt pronation og en sidelæns håndledsbevægelse for at skabe en fremad/opad/sidelæns bevægelse af ketsjerhovedet, der både giver fart og skru til bolden. Og det er tydeligt at se i billede 4, at han hurtigt efter afslutter bevægelsen med en markant indadrotation i skulderleddet med overarmen stadig højtliggende, ketsjeren pegende ned i jorden og strengefladen vendt bagud!

De øvelser, som jeg arbejder med for at få de unge til at bruges deres skulderled, har jeg valgt at illustrere med denne 3 minutters video af mine elever Ellinor, Anemone, Liva, Leila, Filippa og Daria med den fulde serv i baggrunden af sidste klip. Ved en senere lejlighed vil jeg lægge en fuld servemetodik ind på hjemmesiden.

4. Smash/overhead!

Armbevægelsen i smash er naturligvis identisk med serven. Her var det vigtige at lade underarmens drejning (pronation) glide over i en indaddrejning af overarmen i skulderleddet. Hvis man koncentrerer sig om at holde afslutningen af en smash (2 sek.?) med overarmen stadig i skulderaksehøjde men på højre side af kroppen og ketsjeren pegende direkte ned i jorden, rammer man bolden helt præcist. Øvelse i video med mine elever Leila, Maria, Elinor, Anemone og Filippa.

Der er i smash to muligheder for benarbejde. Hvis man tænker på at flytte kropsvægten frem på et strakt forreste ben er slagkæden stabiliseret. Hvis man øver sig i saksespringet bagud for at nå bolden, opnår man at holde balancen og holde hofteaksen i ro, mens armen arbejder.

5. Den underskruede baghånd!

Inden selve rettelsen, skal man lige erkende nogle forhold, der er anderledes end i de sædvanlige topspundne grundslag:

1. erkendelse er, at man ikke kan slå lige så hårdt som i et topspundet slag
2. erkendelse er, at dette slag er et ført slag og ikke involverer et sving
3. erkendelse er, at man ikke skal slå nedad men fremad med opadvendt strengeflade
4. erkendelse er, at slaget bedst bruges på lavt hoppende bolde

Quick fix er følgende: Alle ved hvordan det ser ud, når man drejer gashåndtaget i bund på en motorcykel. Det hedder at dorsalflektere håndleddet. Hvis denne håndledstilling holdes ved starten af en baghånd slice, vender strengene ind mod baghovedet i forberedelsen og når man slår fremad, får man en fornemmelse af at glide henunder strengene på underside af bolden med en begrænset men kontrollerende underskru.