Træning af energiproduktion i relation til tennis

Kun stoffet ATP kan overføre energi til muskulaturen. Efter 4-5 sek. skal det genopbygges, først ved overførsel af energi fra CrP (kreatinfosfat) og når dette depot er tømt (efter 10-15 sek.) herefter enten ved energi fra glykolysen (mælkesyresystemet) eller de aerobe processer.

Hvis der endnu ikke er ilt i muskulaturen, vil glukose blive nedbrudt under overførsel af en del mindre energi i form af ATP men under produktion af mælkesyre. Denne proces er af kortere varighed. Hvis der kommer ilt til muskulaturen, nedbryder de aerobe processer glukose og fedt under overførsel af energi i form af ATP til muskulaturen.

Træning af de aerobe processer kaldes også for konditionstræning. Man træner her evnen til at optage, transportere og forbruge ilt med en effekt på åndedræt, kredsløb og forbrændingsproces. Denne forbrændingsproces foregår i hver enkelt muskelcelle, som der er mange af i en muskel. De to energikilder fedt og glukose nedbrydes ved hjælp af særlige enzymer, såfremt der i cellerne er ilt til at modtage affald i form af brintatomer (ilt + brint => vand). Når man i tennis igen og igen skal bruge sine energirige fosfater (ATP og CrP), kræver det ilt til deres genopbygning. Ved træning øges mængden af disse og der dannes samtidig nye små blodkar (kapillærer) i musklerne. Denne effekt kommer kun i de muskler, man træner, hvilket har betydning for den måde, man bør træne aerobt som tennisspiller!

For at ilten skal komme med blodet ud til kapillærerne i musklerne, må hjertet kunne pumpe blodet rundt. Når efterspørgslen på energi er stor, skal der pumpes mange liter blod rundt for at levere tilstrækkelig med ilt. Hvordan hjertet trænes, er i relation til tennis ligegyldigt, bare der er størst muligt energikrav fra kroppen, og det vil sige, når store muskelgrupper er aktive som f.eks. under løb. Samtidig trænes åndedrætsmusklerne, så lungerne kan trække mere luft ind pr. min, hvilket øger optagelsen af ilt i blodet.

Træning af de anaerobe processer kaldes ofte for mælkesyretræning, selv om man træner anaerob power og anaerob kapacitet. Anaerob power er størrelsen af energiproduktionen pr. sekund og handler om størrelsen af ATP + CrP-lagrene samt om, hvor hurtigt energien kan overføres til muskulaturen. Anaerob kapacitet defineres som den totale mængde frigjort energi uden tilstedeværelsen af ilt og handler udover om ATP + CrP-lagrene også om glykolysen, der indledes efter få sekunder og kulminerer efter 45-60 sek.

De anaerobe processer foregår også i hver enkelt muskelcelle. ATP overfører energi til muskulaturen, hvorefter de små lagre af CrP overfører energi til en genopbygning af ATP. Herefter nedbrydes muskelcellernes lagre af glykogen til glukose og ved hjælp af særlige enzymer videre for igen at kunne opbygge nye ATP-molekyler. Den høje intensitet udtrætter musklerne, så man tvinges til at stoppe. Herved dannes mælkesyre, som man tidligere troede forgiftede musklerne men i dag mener, at den hjælper nerveledningen, så trætheden udsættes.

Når man træner anaerobt, kan man altså træne på to forskellige måder. Man kan træne eksplosivt og kortvarigt i op til få sek. (3-5) med en pause på flere minutter, hvilket man gentager et vist antal gange. Her består træningseffekten i, at man øger hastigheden af en bevægelse med en bestemt kraft. Eller man kan træne med høj intensitet i fra 45 sek. til 2-3 min med 2-4 minutters pause for at træne dannelsen af mælkesyre under nedbrydning af glukose. Her består træningseffekten i, at musklerne kan producere større mængder af mælkesyre. Effekten af den anaerobe træning kommer kun i de trænede muskler, hvilket har betydning for de øvelser, man som tennisspiller skal vælge.