Allerede ordet ”slicede” baghånd giver en antydning af den generelle misforståelse vedrørende dette slag. Med ”slice” forestiller man sig noget med at skære nedad, hvor ordet underskruet giver en bedre visualisering af kontakten med bolden og det, man vil opnå med den. Så lad os først se på boldens skru.
Fig. 1: Boldens rotation og luftmodstand
En tennisbold er et hulrum omgivet af en gummiskal med et tyndt lag filt. Når man giver en bold rotation, vil filten trække noget luft med rundt.
Ved ”slice”, underskru eller bagover-rotation vil filtluften på boldens underside støde mod den luftstrøm, der er skabt af boldens hastighed. Samtidig vil filtluften på oversiden fjernes hurtigere ved hjælp af luftstrømmen samme vej. Dette medfører på oversiden et undertryk og på undersiden et overtryk, så bolden tvinges opad i forhold til den flugt, den ellers ville have haft.
Man kan altså ikke slå lige så hårdt i et underskruet slag som i et topspundet slag – uden at slå bolden ud! Dette underskru kan skabes på forskellige steder af bolden!
Så lad os se på ketsjervinklen. Figurerne (fig. 7.8) er taget fra bogen “Tennis Science for Tennis Players” af Howard Brody, som har arbejdet med laboratorieforsøg og computermodeller.
Denne første figur viser, at slår man med lodret ketsjer 30 grader nedad i forhold til fremad, får bolden en nedadgående retning, hvis den kommer vandret ind. Slår man mere nedad, går bolden endnu mere nedad, hvilket ikke er overraskende.
Næste figur viser, at selv om man slår endnu mere nedad (45 grader) MEN vender strengefladen 30 grader opad, kan man give bolden en opadgående retning – selv om den kommer vandret ind til mødet med ketsjeren!
Denne rotation af bolden skabes, når den ruller hen over strengefladen. Trukket skarpt op kan man gøre det på to forskellige måder. Enten på vej nedad på bagsiden af bolden eller på vej fremad på undersiden af bolden.
Og man kan faktisk godt slå nedad med lodret ketsjer og få bolden i spil, men KUN i specielle situationer. Det kan være på en bold, der kommer nedefra til mødet med strengene som i returneringer på dygtige servere, hvor man står tæt på baglinjen. Eller det kan være i mødet med meget topspundne bolde, der kommer i en højere bue end andre slag og hvor man ønsker at tage bolden tidligt – dvs i opspringet. Det kræver bare stor grebs- og håndledsstyrke ikke at tabe ketsjerhovedet i denne nedadbevægelse.Ulempen ved et sådant slag er, at bolden ofte bliver for høj, for langsom og får så højt et opspring, at den er nem at slå til for en modstander.
Hvis man giver bolden moderat underskru med en fremadbevægelse og mere åben ketsjerflade, som man kan i grundslag, får den en fladere kurve, som igen giver et fladere opspring tættere ved modspillerens baglinje og skaber dermed et større problem for den modstander, der har topspin som sine favoritslag.
Når man har fået fornemmelsen af den underskruede baghånd, kan den taktisk både bruges defensivt og offensivt.